Et nyt lovgrundlag der sikrer naturens ret til at eksistere
Naturen er i krise som aldrig før, og i Danmark er den presset helt i bund. Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur. Vores historiske rovdrift på naturen har ført til, at vi mister dyre- og plantearter i et skræmmende tempo, en omsiggribende forurening af grundvandet, iltsvindet i de indre danske farvande, samt tårnhøje udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Igennem årtierne har skiftende danske regeringer set stort på naturen og tilladt overforbrug og forurening af den danske natur i en skala, der er ved at kvæle dens mangfoldighed af levesteder og stemmer.
Vi har brug for at udvikle det demokratiske grundlag vores samfund står på, så naturen og dens mangfoldighed af arter og økosystemer får stemme, plads og rettigheder. Det arbejder vi for med Naturens Grundlovsmøde.
Vi holder Naturens Grundlovsmøde igen d. 7. juni 2025
Naturens Grundlovsmøde er en fælles, folkelig og mellem-artslig samtale om demokratiets fremtid og et skridt på vejen mod formuleringen af et lovgrundlag, som kan indskrives i vores lovgivning og dermed sikre naturens rettigheder. Kom og vær med på Himmelbjerggården ved Ry d. 7. juni når vi mødes for at give naturen stemme og rettigheder!
Du kan også høre hvad der skete på Naturens Grundlovsmøde 2024 i Theis Scherfigs podcast "Hvor skal vi hen?"
Vi må videreudvikle demokratiet
Naturens Grundlovsmøde er en tilbagevendende forsamling, der sigter mod at revitalisere Himmelbjerget som kulturelt samlingspunkt, hvor vi kan diskutere, udforske og opleve, hvad det vil sige at give naturen og det mere-end-menneskelige stemme. Vi mødes om hvordan vi sammen kan tage de første skridt mod formuleringen af et forslag, som kan indskrives i vores lovgrundlag og give naturen rettighed og stemme.
Himmelbjerget har gennem tiden været samlingspunkt for visionære tanker. Det var her Steen Steensen Blicher tilbage i 1839 kaldte den danske befolkning til folkemøde og udbredte de visionære tanker, der ligger til grund for demokratiet, andelstanken og højskolebevægelsen. Vi ønsker at bære visionen videre gennem samtaler om, hvordan vi udvikler demokratiet og skaber en folkelig ramme for en ny vej fra Blicher og Grundtvig til Gaia og livets fællesskab.
Den aktuelle situation kalder på en ny global folkebevægelse der med et udvidet demokratibegreb ikke kun opererer med menneskerettigheder, men også giver naturen og dens mangfoldighed af arter og økosystemer stemme og rettigheder. Vi bliver nødt til at godtage at naturen har værdi i sig selv, hvis vi skal sikre en fremtid hvor fremtidige generationer kan trives.
Den Grønne Grundlov
På Naturens Grundlovsmøde 2023 diskuterede vi et udkast til “Danmarks riges grønne grundlov”, som var skrevet af en arbejdsgruppe der havde til opgave at lave et debatoplæg med udgangspunkt i tanken om en naturens grundlov. Den grønne grundlov skal betragtes som et indspark i debatten om den juridiske vej frem mod at naturen får en stemme i vores lovgivning og udvikler sig i takt med at dens pointer bliver vendt og drejet. Du kan læse Den Grønne Grundlov her (pdf download).
Formålet med rigets styring bør helt generelt være at bidrage til at Livet på Jorden trives, herunder alle mennesker og andre livsformer. Dette formål søger ikke kun er at varetage Danmarks riges interesser, men også at tilstræbe at have en positiv effekt for mennesker i det større globale fællesskab. Desuden er formålet ikke kun er at arten Homo sapiens skal trives, men at alle livsformer skal trives og trives sammen. Ligesom Danmark må forstå sig selv som et medlem af et globalt fællesskab af nationer, således må vi som mennesker forstå os selv som en del af Livets store fællesskab, som har sine egne spilleregler.
En global bevægelse
Over hele kloden arbejdes der for at sikre naturens rettigheder. Det foregår f.eks. gennem:
- Blød lovgivning på internationalt plan. Her findes f.eks. Universal Declaration of the Rights of Mother Earth, der ligesom menneskerettighederne kan vedtages i FN, så nationer kan tilslutte sig for at give lovgivningen gyldighed i nationale forfatninger.
- Forfatningsændringer. Dette er f.eks. sket i Ecuador og Bolivia, hvor parlamentet har vedtaget specifikke paragraffer der giver naturen rettigheder og beskyttelse i national lovgivning. Danmarks Riges Grønne Grundlov er et forslag om en lignende forfatningsændring i Danmark.
- Lovforslag der giver naturen rettigheder. Eksempler herpå er Whanganui-floden i New Zealand som i 2017 fik status som juridisk person og Mar Menor i Spanien som i 2022 opnåede samme status. Der er lignende forslag i Sverige, Schweiz og Holland.
- Mellemfolkelige bevægelser og fora. Dette er f.eks. tribunaler som International Rights of Nature Tribunal, hvor folk kan mødes og tale naturens sag og rådgive om naturbeskyttelse, eller borgerting, hvor borgere får en stemme i det politiske system, som det er sket i Irland.
Naturens Grundlovsmøde 2024 var arrangeret i samarbejde mellem EarthWays, Stop Ecocide Danmark, Grønne Nabofællesskaber, Det Fælles Bedste, Klimaakademiet, Permakultur Danmark, Sager Der Samler, Arternes Ambassader, De Unge Biodiversitetsambassadører, Jordens Skole, Earthwise Residency og CUHRE.
.png?etag=%221b0234-6602bcda%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=109%2B130)
Arternes Aarhus &
Arternes Silkeborg
Vi håber du vil være med til at sikre naturens rettigheder og til at fejre og lytte til naturens stemme d. 7. juni 2025 på Himmelbjerggården. Hvis din forening eller organisation ønsker at tilslutte sig projektet, vil vi gerne høre fra dig.
