Den Grønne Grundlov
På Naturens Grundlovsmøde 2023 diskuterede vi et udkast til “Danmarks riges grønne grundlov”, som var skrevet af en arbejdsgruppe der havde til opgave at lave et debatoplæg med udgangspunkt i tanken om en naturens grundlov. Den grønne grundlov skal betragtes som et indspark i debatten om den juridiske vej frem mod at naturen får en stemme i vores lovgivning og udvikler sig i takt med at dens pointer bliver vendt og drejet. Du kan læse Den Grønne Grundlov her (pdf download).
Formålet med rigets styring bør helt generelt være at bidrage til at Livet på Jorden trives, herunder alle mennesker og andre livsformer. Dette formål søger ikke kun er at varetage Danmarks riges interesser, men også at tilstræbe at have en positiv effekt for mennesker i det større globale fællesskab. Desuden er formålet ikke kun er at arten Homo sapiens skal trives, men at alle livsformer skal trives og trives sammen. Ligesom Danmark må forstå sig selv som et medlem af et globalt fællesskab af nationer, således må vi som mennesker forstå os selv som en del af Livets store fællesskab, som har sine egne spilleregler.
En global bevægelse
Over hele kloden arbejdes der for at sikre naturens rettigheder. Det foregår f.eks. gennem:
- Blød lovgivning på internationalt plan. Her findes f.eks. Universal Declaration of the Rights of Mother Earth, der ligesom menneskerettighederne kan vedtages i FN, så nationer kan tilslutte sig for at give lovgivningen gyldighed i nationale forfatninger.
- Forfatningsændringer. Dette er f.eks. sket i Ecuador og Bolivia, hvor parlamentet har vedtaget specifikke paragraffer der giver naturen rettigheder og beskyttelse i national lovgivning. Danmarks Riges Grønne Grundlov er et forslag om en lignende forfatningsændring i Danmark.
- Lovforslag der giver naturen rettigheder. Eksempler herpå er Whanganui-floden i New Zealand som i 2017 fik status som juridisk person og Mar Menor i Spanien som i 2022 opnåede samme status. Der er lignende forslag i Sverige, Schweiz og Holland.
- Mellemfolkelige bevægelser og fora. Dette er f.eks. tribunaler som International Rights of Nature Tribunal, hvor folk kan mødes og tale naturens sag og rådgive om naturbeskyttelse, eller borgerting, hvor borgere får en stemme i det politiske system, som det er sket i Irland.
