VI SES TIL NATURENS GRUNDLOVSMØDE d. 6. Juni 2026
TAK FOR EN STÆRK DAG I 2025
Hvordan bringer vi vores lovgivning i overensstemmelse med naturlovenes fundamentale principper?
Formålet med Naturens Grundlovsmøde er at udforske og opleve, hvordan vi kan skabe et demokratisk grundlag for vores samfund, hvor naturen får stemme, plads og rettigheder, der kan forankres i grundloven.
Traditionelt tænker vi dette som et spørgsmål om, hvordan naturen kan indskrives i vores eksisterende lovsystem. Denne tilgang bygger på en forestilling om, at det er muligt at indpasse naturens stemme i en menneskeskabt, antropocentrisk orden, der i sin grundstruktur er udviklet til at regulere forholdet mellem mennesker – ikke mellem mennesker og det øvrige liv på Jorden. Men i stedet for at betragte dette som et spørgsmål om, hvordan vi kan indskrive naturen i vores eksisterende, antropocentriske og ofte rigide lovsystem, vender vi perspektivet på hovedet
Det er ikke naturen, der skal tilpasses menneskeskabte love og institutioner – det er vores love og forvaltning, der skal tage afsæt i naturens egen lov. Naturens lov er ikke en metafor, men den dybeste livsbærende orden, som alt liv på Jorden er afhængig af: kredsløb, balance, gensidighed, regenerering. Den er ældre og mere fundamental end nogen menneskeskabt lovgivning, og den sætter de økologiske rammer, indenfor hvilke vores samfund kan eksistere. Den er ikke et valg, men en forudsætning for alt liv og dermed for ethvert samfund.
Derfor er det ikke naturen, der skal indpasses i vores antropocentriske systemer – det er vores love, vores økonomi, vores beslutningsprocesser, der må formes i overensstemmelse med naturens og livets principper.
Når det så er sagt, er det vigtigt at erkende, at vi samtidig har brug for, at naturen beskyttes af lovgivning her og nu. At arbejde for at få naturens rettigheder indskrevet i grundloven er et afgørende skridt – men det kan ikke stå alene. Uden en dybere forståelse af, at menneskelig lov må afspejle og respektere naturens egne principper, risikerer vi blot at skabe symbolske eller utilstrækkelige løsninger.
Derfor er opgaven dobbelt: Vi må både kæmpe for naturens konkrete juridiske beskyttelse og samtidig arbejde for en dybere omstilling, hvor vores love, beslutningsprocesser og samfundsstrukturer formes i overensstemmelse med naturens orden.
Derfor arbejder vi i Naturens Grundlovsmøde med to parallelle spor:
Det juridiske spor:
At udvikle og fremme konkrete forslag til, hvordan naturen kan få retslig beskyttelse og rettigheder – i grundloven, i lovgivning og i forvaltningspraksis. Det indebærer også at formulere en mere vidtgående strafferamme, hvor ødelæggelse af økosystemer og vold mod naturen sidestilles med vold mod mennesker. Hvorfor skal det være mindre kriminelt at forurene, udlede giftstoffer, forårsage iltsvind og fiskedød end at begå vold mod mennesker? Når naturen er vores allermest grundlæggende livskilde, bliver enhver forbrydelse mod naturen i realiteten en forbrydelse mod menneskeheden og bør behandles som sådan. Internationalt arbejdes der for at gøre ecocide – ødelæggelse af økosystemer i massiv skala – til en forbrydelse på linje med folkemord. Vi ønsker at bringe den tanke ind i den danske retsforståelse.
Det ontologiske og kulturelle spor:
At skabe en dybere erkendelse af, at vi selv er natur, og at menneskelig lovgivning må være i pagt med naturens orden. Dette handler om at ændre vores verdensbillede – fra at se naturen som en ressource til at erkende den som et levende fællesskab, vi er del af, og forstå at enhver destruktiv handling mod naturen i sidste ende er en selvdestruktiv handling. Uden denne indre omstilling vil selv den bedste lovgivning være utilstrækkelig. Dette spor handler om at transformere den forståelse – at opdyrke en kultur og et demokrati, hvor naturens stemme ikke kun høres som et retsligt krav, men som en moralsk og eksistentiel fordring.
De to spor er gensidigt afhængige: juridisk beskyttelse uden et skift i natursyn bliver teknisk, svagt forankret og for let at omgå, og et nyt natursyn uden konkrete lovændringer forbliver vision uden reel betydning for, hvordan vi producerer, forbruger og forvalter naturen i praksis.
Minder fra mødet 2025
Fotos:
Avi Ohayon
Gert Medom
Hvad vil vi?
Naturen er i krise som aldrig før, og i Danmark er den presset helt i bund. Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur. Vores historiske rovdrift på naturen har ført til, at vi mister dyre- og plantearter i et skræmmende tempo, en omsiggribende forurening af grundvandet, iltsvindet i de indre danske farvande, samt tårnhøje udledninger af drivhusgasser til atmosfæren.
Igennem årtierne har skiftende danske regeringer set stort på naturen og tilladt overforbrug og forurening af den danske natur i en skala, der er ved at kvæle dens mangfoldighed af levesteder og stemmer.
Vi har brug for at udvikle det demokratiske grundlag vores samfund står på, så naturen og dens mangfoldighed af arter og økosystemer får stemme, plads og rettigheder. Det arbejder vi for med Naturens Grundlovsmøde.
Hør hvad der skete på Naturens Grundlovsmøde 2024 i Theis Scherfigs podcast "Hvor skal vi hen?"
OPEN SPACE
- et åbent og samskabende format
"Hvordan kan vi være
naturens stemme? "
Dette spørgsmål er dagens fokuspunkt, gennem Open Spaceformatet inviterer vi dig ind i en ny og eksperimenterende måde at mødes på. Det er en dynamisk og deltagerdrevet ramme, hvor du selv kan bringe dine idéer, spørgsmål og erfaringer i spil.
Open Space er blevet brugt over hele verden til at skabe engagerede samtaler, nytænkning og fælles handling – fra klimaforandringer og samfundsudvikling til innovation i organisationer.
Selvom strukturen er åben, er den også faciliteret hele vejen. Der vil være hjælp og støtte, så alle kan føle sig trygge i processen. Du bestemmer selv, hvordan du deltager – om du vil lytte, bidrage eller skabe din egen session.
Minder fra mødet 2024
Vi må videreudvikle demokratiet
Naturens Grundlovsmøde er en tilbagevendende forsamling, der sigter mod at revitalisere Himmelbjerget som kulturelt samlingspunkt. Himmelbjerget har gennem tiden været samlingspunkt for visionære tanker. Det var her Steen Steensen Blicher tilbage i 1839 kaldte den danske befolkning til folkemøde og udbredte de visionære tanker, der ligger til grund for demokratiet, andelstanken og højskolebevægelsen.
Vi ønsker at bære visionen videre gennem samtaler om, hvordan vi udvikler demokratiet og skaber en folkelig ramme for en ny vej fra Blicher og Grundtvig til Gaia og livets fællesskab.
Den aktuelle situation kalder på en ny global folkebevægelse der med et udvidet demokratibegreb ikke kun opererer med menneskerettigheder, men også giver naturen og dens mangfoldighed af arter og økosystemer stemme og rettigheder. Vi bliver nødt til at begribe at naturen har værdi i sig selv, hvis vi skal sikre en fremtid hvor fremtidige generationer kan trives.
